WWF Verdensnaturfonden

panda1

WWF logoWWF Verdensnaturfonden ønsker at bevare naturen og dyrelivet
WWF Verdensnaturfonden er verdens største og måske mest indflydelsesrige ikke-statslige organisation, som arbejder for at bevare naturen og miljøet på verdensplan.

Naturen og miljøet på vores klode er under pres. Hver dag fældes regnskove, vores hav tømmes for fisk og den globale opvarmning og forurening truer klimaet. Mange af klodens unikke naturområder og dyrearter er truede som følge af menneskets fremmarch på kloden. De menneskeskabte ødelæggelser af naturen går mest ud over de mange fattige mennesker i verden, som er afhængige af naturen.

WWF Verdensnaturfonden har en stolt tradition
WWF har oparbejdet sig et international renommé som en vidensbaseret og troværdig organisation der ønsker at tackle klodens problemer på en kontruktiv og nytænkende måde. WWF nyder massiv opbakning på verdensplan på alle niveauer.

WWF sætter handling bag ordene
WWF fokuserer på at opnå helt konkrete resultater med over 1.200 miljø- og naturbeskyttelsesprojekter hvert eneste år på verdensplan.

WWF har kernesager i Danmark
WWF Verdensnaturfonden arbejder også lokalt i Danmark for, at der åbnes nationalparker, som fremviser det ypperste af den danske natur og danner rammer for ambitiøs naturudvikling til gavn for kommende generationer. Danmark har en skøn natur og en række dyrearter som også skal sikres til vores børn og børnebørn.

>> Læs mere om WWF